X factor synger på sidste vers

Er X factor blevet for stueren?

Sidste år blev DR skældt ud for at hænge folk ud og vise deres fadæser. I år er selv Thomas Blachman blevet menneskelig.
Det er blevet så pænt, at der ikke rigtig er noget at skrive om, og så har jeg jo ikke noget at lave.
Og jeg må desværre indrømme, at jeg kom til at kede mig lidt i aften.
X factor synger på sidste vers - i hvert tilfælde for mig.

Netto

Er jeg blevet én af de sure kunder i Netto?
Jeg er i hvert tilfælde til stadighed fuld af undren. Jeg står i kø i Netto. Den er lang, men det ved vi jo. Over højttaleren lyder den velkendte "medarbejder til kasseåbning" og jeg når ikke engang at tænke det, før der står en dame med en vogn og flagrer udenfor køen.

Kromosomfejl
Jeg har valgt at undre mig, snarere end at blive sur. Jeg begriber det ikke. Er det en kromosomfejl, der gør, at man ikke synes, det er at springe over? Eller er det en national sygdom? Et dansk særkende? Ligesom vi i Danmark taler om de fulde svenskere, franske frøspisere, finner der kaster med knive, så siger man måske om os: "Danskere, nåh, det er dem der springer over i køen".

Køkultur
Jeg har rejst meget i England. Finere køkultur findes  ikke. Man holder tilbage i trafikken, står rent faktisk i kø ved busstoppestedet. Jeg kan godt garanter, at dette køsnyderi ALDRIG ville finde sted i England.

Hvor er mor?
Tilbage til Netto, Fakta, Brugsen og alle de andre. Jeg tror, vi køkulturløse danskere har brug for en mor.
Kassemedarbejderen  skal konsekvent forklare, hvordan vi skal fordele os mellem de nu to køer. Altså være en opdrager - en mor. Der skal hænges skilte op, der med et smil, forklarer, hvordan man opfører sig i en kø. som en mor.

Men husk nu, at det er sjovere at undre sig, mens man står i køen, end at blive én af de sure kunder i Netto.

Nabo - part II

Her hvor jeg bor, skal vi aflæse vandforbruget pr. 31/12. I brevet fra vandværket stod også, at man vil blive opkrævet et gebyr, hvis der skulle sendes en mand ud og aflæse, hvilket vel er ok. Jeg var så heldig at huske det i år - den er jo smuttet et par gange.
I dag sidder jeg så her ved min computer, har fri og god tid. Også tid til at studse over, hvad den fremmede mand mon er i gang med inde ved siden af. Godt nok er vi ikke venner, naboen og jeg, men - grænsen går ved indbrudstyve.
Nu var det altså er sær opførsel jeg så, for hvad ville han stjæle under skraldespanden? For ikke at sige i bedet?
Bingo - så faldt ti-øren. Han er jo fra vandværket. Mine elskede "hade"naboer har glemt at aflæse vandet!!! Atter må jeg konfrontere mig med mit skadefro jeg. Og størst var fryden selvfølgelig, fordi jeg netop selv har husket det i år.

Blomsterallergi

Siden nytår har der bredt sig en epidemi i Danmarks Radio.
Hver gang der er 10-15 minutter til næste TV udsendelse, kan man være sikker på, at der er pollen i luften.
Denne pollen indeholder ofte vanille, gelatine og fransk manicure.

Det søde liv
Det jeg taler om, er selvfølgelig "Det søde liv"  med Mette Blomsterberg. Vestegnens krokus.
Bevares - hun er fantastisk dygtig og laver en masse skønne ting. Men jeg bliver så træt - for vi ser de samme afsnit igen og igen, og det lyder desværre ikke pænere anden og tredje gang hun "dumper" noget ned i gryden eller giver "hele balladen" nogle tæsk.

Og så er der neglene. Need I say more?

Lykke - vejet og fundet for leth

Tre søndage har vi indtil nu fulgt hende. Lykke Leth. En depressionskomedie. ja, det skal jeg sandelig love for. Man bliver jo momentant deprimeret over, hvor elendig den er. I "gamle" dage var der noget, der hed teleslynge - filmen kørte forfra, om og om igen.

Sådan er Lykke også. Og de sporadiske øjeblikke, hvor der skulle være noget sjovt - da bliver det så tæer-krummende pinligt, at jeg må tjekke om det er TV2 der sender.

Den eneste formildende omstændighed er konen, spillet af Bodil Jørgensen. Hun er en guddommelig skuespiller. Og måske bliver serien reddet af hende og en lille mus.