mandag den 3. oktober 2011

Snehvide og de fem dværge

Så fik vi en ny regering. Iblandt dem var den radikale gruppe med Cykelmyggen Margrethe og de 4 små cyklister og en ellert!!!
Fortsættelse følger

fredag den 18. februar 2011

X factor

YES, så er han tilbage. Blachman som vi kender ham, med kommentarer som: "Vi skal passe på ,der ikke går MGP i den" og " Det var noget lort, det var stift". Havde Blachman været en kvinde, ville man kalde ham præmenstruel. Han har virkelig været på krigsstien her til aften. Pernille går i flæsket på Blachman og lader ikke hans udsagn stå uimodsagt og ikke uventet, er Cutfather den diplomatiske og kompromissøgende.
Tja, her før afstemningen gætter jeg på, at Anne Louise og Ercan går i omkamp.
Nå, det må jeg nok sige - to af Blachmans i farezonen. hmm - så blev det alligevel for meget for folk, med hans spydigheder. synd for Ercan.

tirsdag den 15. februar 2011

Aftenshowet

REKLAME
Jeg har længe gået og tænkt på, hvad definitionen på reklame er.
Det har jeg, fordi man i Danmarks Radio ikke må reklamere.
Eller hvad?
Jeg tænker, at man i DR definerer reklame som noget man betaler andre for at lave.
Derfor reklamerer DR  bare for sig selv.
Igen og igen og igen og igen og igen.

I aftenshowet er der, næsten dagligt, deciderede reklameindslag for aftenens, ugens eller månedens programmer.
Bevares, jeg har da ind imellem fået lyst til at se et af programmerne, men...
Skal vi kalde det TV om TV om TV.
Jeg bliver så træt af, at se interviews med personer, der er eller har været med i et andet program på samme kanal.
Aftenshowet må lide under en slags permanent agurketid, eller også har de så ringe journalister, at de kun kan researche i egne rækker.


søndag den 6. februar 2011

handicapparkering

En pudsig oplevelse

I går så jeg noget interessant. En bil parkerer på handicapparkeringen. Jeg genkendte ejeren som en af de ansatte i Netto. Hun har noget med benene. Hvor er det dejligt, at vi har sådan en fin ordning for handicappede. Jeg kan forestille mig, at det må være rart for f.eks. gangbesværede, at der ikke er så langt at gå med varerne. Sådan tænkte jeg også i går.
Stor var min overraskelse derfor, da jeg så hende kækt spadsere hele vejen tilbage til Brugsen, og jeg fik den smålige og lettere perfide tanke, at hun bare har sit handicapskilt, fordi hun har ret til det, ikke fordi hun har brug for det. Faktisk løb mine tanker lidt af med mig. For virkede det egentlig ikke, som om hun bare parkerede der, fordi hun havde retten? Det var jo ikke engang lettere for hende.


fredag den 4. februar 2011

Hvem vinder X factor?

Blachman tæmmet
Ok, indrømmet, jeg så X factor igen i dag. Og nu har jeg lavet en afstemning her på siden. Så gå ind og stem på, hvem Du tror vinder X factor.
Jeg svor jo i sidste uge, at jeg ikke gad mere,for når selv Blachman er blevet tæmmet, hvad er der så tilbage?
Tja, hans hjælper kom f.eks. med en skøn konstatering om Ercans valg af sang. " Det er også en røvsyg sang!" Ja, hun havde helt ret.

Set i et verdensperspektiv
I grunden er det total eskapisme at sidde og se et program som X factor.
Umiddelbart efter udsendelsen, kan TV avisen fortælle, at der er voldsom uro i Nordafrika og mellemøsten, og at det nu er for farligt for journalisterne at tage tilbage til deres hotel og sove.
Og her sidder jeg og ser X factor.

onsdag den 2. februar 2011

Product placement

Skjult reklame.
Det er efter 1. januar 2011 blevet lovligt med skjult reklame inde i film og tv-serier. Det er der allerede debatteret en del om på TV. Det kaldes product placement og betyder, at man får firmanavne/brands at se bevidst i filmen, mod betaling selvfølgelig.

Tina Lund
Her til aften så jeg Tina Lund. Det må have været billigt at lave den serie, for hold da op, hvor var der meget reklame. Ja, man kan jo tillade sig at sige slet skjult reklame.
Sjovt nok skal hun pludselig afholde et pony ridestævne, selvom det aldrig er sket før og pudsigt nok, er der firmanavne på ALLE spring og nåh ja, helt tilfældigt skal hun  liiiiige gå banen igennem med papbørnene, så kameraet får fanget reklamerne. Nåh nej, det er jo for at børnene kan huske banen.

Forretningernes fede fidus
Inden stævnet, var hun i en rideudstyrsforretning for at købe stævnetøj til de små pus, og med fin panorering, ser vi tydeligt butikkens navn ud gennem ruden i bilen.
Hun skal også ud og kigge på sko og kjole til sit kommende bryllup, så nu ved vi alle da, hvad DE forretninger hedder. Og mon ikke, der er en klækkelig rabat på kjolen, fra den butik, hun højt og tydeligt valgte??

TV2 som hovedsponsor??
Vi hører i programmet en del om, at hun ikke har en hovedsponsor. Jeg tænker at TV2 er blevet det med denne serie, eller skulle jeg mon sige, dette gratis reklamespot??

Dette er IKKE en af Tina Lunds heste!