Netto

Er jeg blevet én af de sure kunder i Netto?
Jeg er i hvert tilfælde til stadighed fuld af undren. Jeg står i kø i Netto. Den er lang, men det ved vi jo. Over højttaleren lyder den velkendte "medarbejder til kasseåbning" og jeg når ikke engang at tænke det, før der står en dame med en vogn og flagrer udenfor køen.

Kromosomfejl
Jeg har valgt at undre mig, snarere end at blive sur. Jeg begriber det ikke. Er det en kromosomfejl, der gør, at man ikke synes, det er at springe over? Eller er det en national sygdom? Et dansk særkende? Ligesom vi i Danmark taler om de fulde svenskere, franske frøspisere, finner der kaster med knive, så siger man måske om os: "Danskere, nåh, det er dem der springer over i køen".

Køkultur
Jeg har rejst meget i England. Finere køkultur findes  ikke. Man holder tilbage i trafikken, står rent faktisk i kø ved busstoppestedet. Jeg kan godt garanter, at dette køsnyderi ALDRIG ville finde sted i England.

Hvor er mor?
Tilbage til Netto, Fakta, Brugsen og alle de andre. Jeg tror, vi køkulturløse danskere har brug for en mor.
Kassemedarbejderen  skal konsekvent forklare, hvordan vi skal fordele os mellem de nu to køer. Altså være en opdrager - en mor. Der skal hænges skilte op, der med et smil, forklarer, hvordan man opfører sig i en kø. som en mor.

Men husk nu, at det er sjovere at undre sig, mens man står i køen, end at blive én af de sure kunder i Netto.