lørdag den 8. januar 2011

Dating

Lørdag aften med Elite-daters!!
Jeg er single og får ind imellem den idé, at oprette en profil på en netdatingside. Ok, efter en måned uden held i sprøjten, får jeg lige så ofte den idé, at slette den igen.
I dag oprettede jeg én hos Elitedaters. Jeg arbejder mig støt og roligt igennem højde, alder, beskæftigelse og så kommer det store, grimme monster VÆGT! Ok jeg er ikke den tyndeste makrel i havet, men jeg holder da min vægt for mig selv!! Nå, overvejer at skrive 40 kg, men digter så et andet tal, der trods alt er nærmere sandheden.
Nu kommer jeg til sektionen for "beskriv dig selv, dine interesser bla bla". Måske fik jeg skrevet en god tekst, måske ikke, men det helt  store spørgsmål bliver, hvilket foto der skal på. Jeg valgte så det, der også er her på siden. BÅT - dur ikke, din profil er ikke synlig, før du sætter et andet foto ind.
Det er IKKE let for en fuldmoden makrel at sælge sig selv, så nu måtte jeg finde et andet, der ikke afslører alt for meget. Gad vidst, om nogen hopper på den??
Hmm bare for en god ordems skyld og for at eliminere enhver forestilling om Bridget Jones: jeg går IKKE med mormor-trusser.
Hav en dejlig lørdag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar